Masser af friskhakket kruspersille over nye kartofler.
Så er det blevet sommer. Jeg dyrker kruspersille selv, og jeg bruger masser af den til sommerens retter, for det koster mig ikke mere end lidt tid, god jord og to potter fra supermarkedet. Morgan vil hellere ligge på græsset med sit kødben.
Sådan får jeg masser af persilleplanter
Tidlig forår køber jeg to potter økologisk kruspersille fra supermarkedet. En potte persille består af masser af små planter. Jeg skiller persillen fra potten ad, så jeg får flere planter med rod på. Man må ikke bare plante hele potten ud, da der er så mange rødder i en potte, at de nærmest kvæles i dem og derfor ikke kan udvikle sig.


De små spinkle persilleplanter planter jeg ud i god jord i drivhuset. Man kan også plante dem i en plastic potte i passende størrelse og have dem stående i drivhuset i stedet for i direkte jord. Det er ligeså godt, og det er også nemmere, at plante ud senere. Det er vigtigt, at planterne har jordkontakt, derfor skal man presse dem godt ned i jorden, så rødderne har fat i jorden fra starten.

Planterne får så lov til at udvikle sig i dejlig varme og lys inde i drivhuset lige så lang tid de kan være derinde, indtil tomat, chili og agurk skal plantes. Mens de står i drivhuset vander jeg dem efter princippet få og meget vand fremfor mange gange og lidt vand – som jeg kalder sjatvanding. Jeg regulerer lyset i forhold til solen med nogle gardiner, og sikrer mig, at de ikke får det alt for varmt med direkte sol hele dagen.
Plant de små persilleplanter ud sen forår.
Når tiden er inde, planter jeg dem ud i højbedet med ligeledes god jord, og sørger for, at der er plads til, at hver enkelt plante kan vokse sig større. Jeg placerer dem i højbedet så de får både skygge og sol på en dag. Når de er blevet en del større begynder jeg at klippe af dem. Henover sommeren sørger jeg for, at persillen ikke tørrer ud, det kan den ikke tåle.

I år plantede jeg persillen ud i drivhuset i begyndelsen af april måned, og ca. midt maj plantede jeg dem ud i højbedet. Denne fremgangsmåde, synes jeg, er meget nemmere end at så selv, og samtidigt udnytter jeg drivhuset tidlig forår og inden tomat-, chili- og agurkeplanterne skal dyrkes. Har man ikke et drivhus kan en stue, udestue eller drivbænke være et alternativt. Man kan også skippe drivhuset og plante de små persilleplanter ud direkte på friland, når vejret er varmt nok til det, som nu.
Syrener er en af mine yndlingsblomster og buske.
Syrener blomstrer så frodigt i haven med de skønneste farver og bøjer sig i vinden med en vis lethed. Den er fuld af skønhed, som den står og hæver sig over de andre buske. Mange af sorterne har den dejligste duft, når man strejfer forbi, eller ligger under den på en solseng i maj måned. Det kan ikke blive bedre. Maj måned er i det hele taget en skøn tid, hvor meget springer ud i fuldt flor akkompagneret af fuglesang. Jeg rejser nødigt væk i denne tid, og Morgan, han pendler frem og tilbage mellem sol og skygge.
Syrener er nemme at have med at gøre. De tåler meget, både blæst, frost og tørre perioder. Men de skal ikke plantes i tørre eller sandede jord. Jorden skal være af ler eller være kalkholdig. Syrener elsker sol, og har det også fint i halvskygge.

Den vilde syren - Syringa Vulgaris.
Mine syrener er begyndt at vise sig frem, og de vilde, som mange kalder, for den almindelige, er lidt foran de andre arter med deres blomstring. Jeg kan godt lide, at have nogle af de vilde arter i min have, da de som regel er meget hårdføre og passer ind i landskabet. De vilde syrener har sin karakteristiske lyslilla farve, og de ses mange steder som hegnsplante. Den rolle har mine også. De giver et vildt og naturligt præg til hækbeplantningen, som er et bælte af forskellige planter i forskellige højde. Syrenerne skal have plads, for de breder sig og sætter nemt nye rødder. Man skal derfor være over dem, hvis ikke de skal gro vildt. Der findes mange forskellige arter som man kan have i sin have.



Syrenen Beauty of Moscow.

Beauty from Moscow -det lyder lidt som en James Bond filmtitel. Men det er en helt uskyldig syren, som har den skønneste duft og flotte farve, der begynder lidt lyserød og ender ud i at blive mere hvid. Min står, så jeg kan se den fra min terrasse.
Syrenen Madame Lemoine.
Madame Lemoine er hvid fra starten og forbliver sådan den periode, den blomstrer. Jeg har to af dem i store krukker, og det er tredje sæson, de står der og bidrager til den gode stemning på terrassen. De kan ikke stå der altid, og på et tidspunkt skal de plantes ud i haven.

Beskær syrener så de blomstrer næste år.
Syrener bliver høje og det kan de have få lov til at blive i min have -her er der plads til dem. De skal dog have tid til at etablere sig efter plantning, førend de begynder at vokse. De er som sagt velegnet til hæk, men de skal ikke klippes som en hæk, da man så klipper blomstringen væk næste år. Det er fordi, de er toårige, hvilket betyder, at de blomstrer – ligesom Forsythiaen – på sidste års skud, og dem sætter de i august. Derfor skal man være meget varsom med, hvordan man beskærer eller klipper i dem.
Mine vilde syrener lader jeg gro vildt, og de passer sig selv. En af stederne, hvor de vilde gror, fjerner jeg dog efter behov nogle af grenene næsten nede ved jorden, og lader nye skud komme op på ny. På den måde forbliver syrenbusken tæt forneden. Dette kan man tilsvarende gøre ved de andre syrener. Syrener kan også stammes op, som en træagtig form, hvor man kan ligge i skyggen af den på en varm dag, og nyde duften af syrenblomsterne, og høre solsorten synge.

Fakta
Latinsk navn Syringa Vulgaris.
Sæson Blomstrer i ca. 14 dage fra slut maj til midt juni. De fleste sorter har den vidunderligste duft.
Forhold Sol og halvskygge i ler-/kalkholdig jord.
Andet De blomstrer på andet års skud. De klarer sig ikke længe i en vase og der findes mange råd på mange havesider, til hvordan du kan få dem til at holde længere i en vase.