Morgans have
  • Forside
  • Havesysler
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt
Morgans have
  • Forside
  • Havesysler
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt
DrivhusEfterårPlanterSommer

Vild med hvidløg

oktober 17, 2020
EfterårForårI havenPlanterSommer

Havens skygge

august 22, 2020
I havenPlanterSommer

Sommerstemning med historiske buskroser

juli 2, 2020
I havenPlanterSommer

Akelejefrøstjernen Black Stocking er en graciøs staude

juni 25, 2020
DrivhusForårI havenSommerTips

Dyrk kruspersille nemt og billigt

juni 3, 2020
ForårI havenPlanterSommer

Skønne syrener

maj 20, 2020
højt græs, insekter, vilde blomster
ForårI havenSommerTips

Græs, græs og nu mere vildtvoksende

af Hanne Vibeke maj 5, 2020
skrevet af Hanne Vibeke

Græs, det grønne tæppe ude i haven.

I sin tid da jeg overtog huset, var der et stort område med fliser, der lå fra indkørslen til husets indgang. Hvad skulle jeg dog med alle de fliser! Hvorfor skulle jeg dog bruge så meget tid på at luge imellem dem! Kom der et ordentligt regnskyl eller meget regn i en periode, så var der altid meget vand, lige der. Væk kom de, og de blev erstattet med græs, og en sti med trædefliser imellem indkørsel og hus.

Jeg elsker at slå græs, men jeg har aldrig været tilhænger af at samle græs op. Det er tidskrævende, og det vil tage en hel dag. Så efter en sæson købte jeg en bioklip græsslåmaskine, som klipper det så fint, at græsset forsvinder ned i græsplænen, og gøder det samtidigt. Hvert forår plejer jeg at give græsplænen økologisk græsgødning, lige inden det regner. Min ambition er dog ikke, at den skal ligne en golfbane. Det lader jeg de dygtige Greenkeepere om på golfbanen. Men haven bliver strammet op, når græsset er slået.

Lad græsset gro nogle steder i haven.

Jeg er også hoppet med på trenden. Græsset bliver ikke slået hele tiden og der går lidt længere tid imellem hver græsslåning. Nogle steder i haven lader jeg også græsset gro, og lader det pible op med blomster. Og hvorfor nu det? Det gør jeg af hensyn til insekter og bier. For en bi eller et insekt er en fin klippet græsplæne ligesom en ørken fuld af sand uden næring.

Jeg har ikke brug for at betræde hele min græsplæne. Derfor begyndte jeg sidste år at lade græsset gro nogle steder i haven. Jeg begyndte at lave nogle organiske former på græsplænen, hvor græsset kunne få lov til at gro. Lige pludselig kom der valmuer og andre spændende blomster op. Der gik heller ikke megen tid, førend der kom masser af hvidkløver op. Bierne elsker dem. Det fandt jeg ud af, ved at sidde og betragte bierne mæske sig rundt i dem. Så hyggeligt og sommerligt at se på, og at høre på. Dog lader jeg ikke græsset vokse helt højt sommeren igennem, da jeg så skal bruge en le til at fjerne det – det kan man gøre. Men jeg lader det dog vokse så højt, at græsslåmaskinen lige kan slå det, og lader det vokse højt igen. Morgan elsker at lege Viet-Cong i det høje græs. Han  finder gode lugte dér.

I år skal der tilføjes vilde blomster.

I år vil jeg lave et lille område med vilde blomster i form af en mini, mini blomstereng. Bliver det en succes, kan arealet udvides til september/oktober, hvor man kan så frø igen til næste sæson. Jeg skal i gang med at så i maj måned. Først skal græsset helt væk. Jeg har ventet lidt med at fjerne det, da det har været ekstremt tørt og jorden hård. Men nu er der kommet regn og så skal jeg i gang. Det meste af min have er lerjord. En blomstereng ses typisk på næringsfattig jord. Jeg har fundet nogle frø hos et engelsk frøfirma, som har et stort udvalg af blomsterengsfrø til forskellige jordtyper, skygge eller mere sol. I de frøpakker der findes på markedet, er det bedst, at der ikke er græs i, da græsset hurtigt kan tage over de vilde blomster. 

Morgan vild med vild natur
Vilde blomster i naturen
maj 5, 2020
0 FacebookTwitterEmail
Rabarber i haven
ForårI havenPlanterTips

Rabarber med låg på

af Hanne Vibeke april 20, 2020
skrevet af Hanne Vibeke

Rabarberne kan nu købes i supermarkederne. Det er ikke et rigtigt forår uden rabarbertærten med flødeskum. Selvfølgelig allerhelst med mine egne rabarber fra haven, men de er ikke kommet så langt endnu til at blive høstet.

Rabarber med låg på
Drivning af rabarber

Driv dine rabarber frem med en spand.

Mine rabarber er begyndt at komme i vækst. De er plantet for nogle år tilbage i græsset, og om foråret sørger jeg for at fjerne græs og bladmuld rundt om planterne. For at sætte fut i deres vækst sætter jeg en spand henover dem. Rabarberne tror således, at de er under jorden og gør alt for at komme op. Spandene pryder ikke i haven, men de er effektive til formålet, og det er kun for en kort stund. Jeg lader spanden stå, til rabarberne har vokset sig en del større nedenunder, og der ikke er risiko for frost om natten. Hold øje med dem og se til, at de har det godt. Giv dem lidt vand – især når der i dette forår ikke har regnet, eller hvis der heller ikke er udsigt til regn, mens de har låg på. På bare en uge kan jeg virkelig se, at de er vokset mere, end hvis de ikke havde en spand over sig.

Høst rabarber

Høst dine rabarber.

Der går lidt tid endnu førend jeg kan høste dem. Når de er blevet dejlig store så husk at hive dem forsigtigt op, en ad gangen. Du må endelig ikke bruge en kniv til at skære dem over. Det er ikke godt for planten og det yderste stykke af stænglen, som er lyserød, har masser af smag i sig. Hiv heller ikke alle stilkene op af planten på en sæson, men kun halvdelen af den.

Fakta

Latinsk navn Rheum. 

Sæson Høst rabarber fra forår til juli.

Forhold Rabarber skal stå i halvskygge og ikke fuld sol hele dagen. Holder af veldrænet jord.

Andet Rabarber er en grøntsag og flerårig, dvs. den kommer igen år efter år. Giv dine rabarber et lag bladmuld eller kompost om vinteren. Læg det lidt til side til foråret og befri planten for græs så de kan få sol.

april 20, 2020
0 FacebookTwitterEmail
ForårI haven

Roserne skal trimmes i foråret

af Hanne Vibeke april 13, 2020
skrevet af Hanne Vibeke

Roserne skal trimmes, dog ikke så meget som Morgan

Buskroserne skal beskæres

Morgans pels kræver at den skal børstes, ellers filtrer den. Roserne i haven kræver meget mindre trimning. Det siges i folkemunde, at roser skal beskæres ved Dronning Margrethes fødselsdag, som er d. 16. april. Det kan hjælpe en til at huske det. Man kan også gå ud i sin have og se på dem. Det er en balancegang med hvornår de skal beskæres og hvordan vejret arter sig. Kommer der frost, hvad er temperaturen udenfor i marts og april måned, hvor langt er planterne kommet i skudsætningen. Min have ligger tæt ved kysten og det er sjældent, at der kommer hård frost flere dage i april. De kan godt tåle lidt frost i kort tid efter de er blevet beskåret – har jeg ladet mig vide. Jeg er derfor ikke så nervøs for at beskære dem sent marts måned inden der komme knopper.

Jeg har buskroser, hybenroser, portlandroser, vilde hunde- og æbleroser i min have. De pryder haven med deres blomstring om sommeren og nogle af dem dufter herligt. Sensommer og efterår får de røde bær og dem lader jeg hænge til fuglene, som de kan spise henover vinteren. Det er vigtigt.

For at bevare rosernes sundhed, form og blomstring, skal de gerne beskæres hvert år. Alle vinter- og frostskader på grenene og døde grene skal beskæres væk. Når buskene er 4-5 år kan de også udtyndes så der kan dannes nye skud. Nogle gange skal de også beskæres mere for at beholde formen og for at de ikke bliver en omvendt pære, med for meget vægt for oven.

Buskroser.

Buskroserne beskærer jeg som regel sidst i marts, tidlig april måned afhængig af hvordan vejret er. I år har marts været solrigt og mildt. Mine buskroser er derfor allerede lystigt begyndt at sætte nye skud. Sidste år fik de en foryngelsesbeskæring, hvor jeg tyndede ud i buskene ved at fjerne nogle af de gamle grene ved basis, altså nede på 10-15 cm fra jorden. Herved kommer der nye skud frem. I år er det en let beskæring hvor jeg afkorter nogle af de lange skud, fjerner alle de døde grene og grene med frostskader samt sideskud til de har ca. 3-4 øjne.

Hybenroser.

Hybenroserne har det bedst ved at blive beskåret allerede i februar måned, da de springer ud tidligt på året. De er rimelig hårdføre overfor frost. For at bevare hybenroserne tætte i bunden, så skal de beskæres. De har godt af, at blive beskåret hårdt ned til ½ meter en gang i mellem – ikke nødvendigvis hvert år. Bliver de ikke beskåret overhovedet så begynder toppen at hænge ned af, med alt for meget vægt – ligesom en pære på hovedet. De har ligeledes godt af at blive beskåret, så der kan komme nye skud op fra jorden. De har et stærkt rodnet og sætter lange løbere ud. Man skal være over dem, hvis ikke man ønsker at de breder sig. Jeg graver de brede skud væk og slår græsset omkring hybenroserne, der hvor der ikke skal være skud. Hybenrosen – Rosa Rugosa – er en invasiv art og mange steder langs kysten rydder kommunerne dem, da de tager magten over den oprindelige danske flora og fauna. Jeg satte mine for 20 år siden uvidende om dette. Dengang anvendte jeg dem som ruminddeler i haven i form af en hæk. Skulle jeg lave det i dag, ville jeg anvende de danske vilde roser: æble-/ hunderoser. De kræver ikke så megen pleje og beskæring, men har flere torne. Andre rosenbuske vil også være fantastisk som hæk og ruminddeler, hvis der ikke var rådyr i haven. Vi er begge begejstret for dem. 

Du kan læse mere om historiske buskroser såsom albaroserne Maxima, Dronningen af Danmark, Maidens Blush, Suaveolens og portlandsrosn Jacques Cartier i indlægget om Historiske roser i al deres pragt.

april 13, 2020
0 FacebookTwitterEmail
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Morgan og mig

Morgan og mig

Velkommen til MORGANS HAVE. Mit navn er Hanne Vibeke og Morgan er min hund. I over 20 år har jeg haft have. På denne blog deler jeg ud af mine erfaringer, giver tips og skriver om det, som inspirerer mig inden for planter, blomster, årstidens havesysler, drivhus og meget mere. Alt foregår ikke i min have. Jeg skriver også om alle de skønne haver og steder, jeg besøger i Danmark og udlandet.

Seneste indlæg

  • Vild med hvidløg

  • Havens skygge

  • Sommerstemning med historiske buskroser

  • Akelejefrøstjernen Black Stocking er en graciøs staude

  • Dyrk kruspersille nemt og billigt

Kategorier

  • Drivhus
  • I haven
  • Offentlige haver
  • Planter
  • Sæson
    • Efterår
    • Forår
    • Sommer
    • Vinter
  • Tips

Følg os på

Instagram Pinterest

Modtag de seneste nyheder

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

marts 2021
M Ti O To F L S
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
« okt    

Arkiver

  • oktober 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020

@2019 - All Right Reserved. Designed and Developed by PenciDesign


Tilbage til toppen