Jeg forsøger at udnytte drivhuset mest muligt ved at dyrke bl.a. krydderurter og afgrøder i ydersæsonen. Når foråret har været mild sår jeg salat og spinat allerede slut februar. Og lidt senere i april sår jeg dild og koriander, når det er lidt varmere. De når at komme op og jeg kan plante dem ud i højbedet inden agurker, tomater og chili bliver sat ud. Om efteråret sætter jeg hvidløg i oktober måned i drivhuset ude i kanten. Jeg sætter et fed, som henover vinteren bliver til et stort friskt og hel hvidløg, som jeg høster i juni/juli måned afhængig af sorten. Jeg har købt mine fed på planteskole, som har forskellige sorter. men du kan også tage fed fra dine hvidløg, du har i køkkenet.