Der er noget særligt ved at kunne gå ud på terrassen en lun sommeraften og hente frisk timian, rosmarin, salvie eller oregano direkte fra sit eget krydderurtebed. De sydlandske urter dufter af sommer og Middelhavet, og de giver maden den helt rigtige smag. Samtidig er de langt nemmere at dyrke, end mange tror
Jeg har mit eget middelhavsbed ved den sydvestvendte terrasse. Her får planterne masser af sol og varme, præcis som de holder af. Placeringen gør også, at krydderurterne altid er lige ved hånden, når der skal laves mad, og samtidig er bedet smukt at se på hele sommerenI bedet vokser timian, oregano, rosmarin, salvie, lavendel og bronzefennikel. Ved siden af – og i krukker – har jeg mynte og citronverbena.
De sydlandske urter trives bedst i veldrænet jord, hvor vandet hurtigt kan løbe væk. De bryder sig ikke om tung lerjord og have kolde og våde rødder om vinteren.
Bedet er indrammet med 3 mm cortenstål og hævet cirka 25 cm over terræn. Jorden er sandblandet, og jeg har tilføjet strandsten, som holder på varmen og giver planterne forhold, der minder om dem, de kender fra Middelhavet.
Timian er en af de nemmeste krydderurter at dyrke, og der findes mange forskellige sorter. Jeg har både den klassiske ”italienske” timian og citrontimian.
Mine planter har efterhånden nogle år på bagen og er blevet små buske. Med tiden bliver de forveddede (træagtige) nederst, og derfor klipper jeg dem godt tilbage om foråret – dog ikke nødvendigvis hvert år.
Timian er stedsegrøn, så jeg kan høste af den hele året, også på frostfrie vinterdage.
Der findes mange forskellige sorter af rosmarin. I år måtte jeg købe en ny plante, og valget faldt på sorten ‘Barbeque’ fra Toftegård.
Jeg har både oprette og krybende rosmarin. De krybende står i krukker i drivhuset, hvor de hænger flot ud over kanten, mens de oprette vokser i bedet.
Rosmarin har godt af en let beskæring om foråret, men jeg gør det ikke nødvendigvis hvert år.
Oregano breder sig villigt, så man skal tænke over placeringen. Jeg har valgt at lade den vokse frit i bedet, og derfor dukker der af og til små planter op mellem fliserne eller ude i græsplænen.
Det tager jeg nu ganske roligt. De overskydende planter er nemme at fjerne, og til gengæld elsker bier og andre insekter oreganoens blomster.
Kryddersalvie er en lille halvbusk med smukke grågrønne blade. Ved frost dør bladene og efter vinteren kan planten godt se lidt medtaget ud, men den skyder flot igen om foråret.
Jeg dyrker den almindelige kryddersalvie, som har vist sig at være ganske hårdfør. Den er en fantastisk smagsgiver til blandt andet marinader, kødretter og smørsaucer, og jeg høster af den hele sommeren.
Lavendel hører ganske enkelt hjemme i et middelhavsbed. Den minder mig om sommerferier i Provence og det sydlige Frankrig, og duften er helt fantastisk.
Jeg klipper hvert år nogle blomsterstængler og lægger dem i skabe eller lader dem tørre i en vase. De spreder en dejlig duft længe efter blomstringen.
Mine planter er sorten Hidcote Blue, som er en af de mest hårdføre lavendelsorter til danske haver. Selvom lavendel vokser vildt i Middelhavslandene, stammer netop Hidcote Blue fra den berømte engelske have Hidcote Manor Garden, hvor sorten blev udvalgt i begyndelsen af 1900-tallet.
Bronzefennikel er en af de mest dekorative planter i bedet. Med sin lette vækst og bronzefarvede blade giver den højde og elegance og bliver næsten bedets skyskraber.
Den har en fin smag af anis og passer især godt til fisk. Om vinteren visner den helt ned, men allerede om foråret skyder den igen og vokser hurtigt mod himlen.
Jeg dyrker både marokkansk mynte og pebermynte, men altid i krukker.
Mynte elsker næringsrig jord og rigeligt med vand. Får den lov til at vokse frit i haven, breder den sig hurtigt, så krukker er den bedste løsning.
Vinteren 2025/2026 var usædvanlig hård ved de sydlandske urter. Flere af mine rosmarin klarede den ikke, og jeg måtte erstatte dem med nye planter. Bedet så ærlig talt lidt trist ud i det tidlige forår.
Tidligere har jeg gravet rosmarin op om efteråret og overvintret planterne i drivhuset. Det kan være en god løsning, hvis der varsles en streng vinter. Alternativt kan planterne beskyttes med gran eller fiberdug.
Timianen blev også hårdt ramt. Alt det grønne var væk, og planterne så næsten døde ud. De danske vintre har ellers været milde de senere år, men kombinationen af kulde, kraftig vind og skarp februar sol blev for meget.
Det er faktisk ofte den tidlige forårssol, der gør størst skade. Når solen varmer planterne op i februar og marts, begynder de at fordampe vand gennem bladene. Er jorden stadig frossen, kan rødderne ikke optage nyt vand, og planten tørrer ud. Derfor kan det være en god idé at skærme planterne mod den stærke sol i denne periode.
Jeg klippede timianplanterne godt tilbage og fjernede alt det døde ved. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Allerede få uger senere skød de friskt igen og ser i dag langt bedre ud, end jeg havde turdet håbe.
Her nyder vi en kop eftermiddagskaffe eller et glas kølig hvidvin, mens duften af lavendel fylder luften, bierne summer mellem blomsterne, og de friske krydderurter venter på at komme med i aftensmaden. Det er sommerstemning, når den er bedst.