Jeg har en nektarin i drivhuset, som står i en krukke hele året rundt og blomstrer herligt i marts måned hvor alt andet i haven stadig ikke er sprunget ud. Det er en dværgnektarin, så den bliver ikke kampestor. Mit drivhus er ikke opvarmet og den klarer sig fint derinde hele året. Den skal have lidt vandt i ny og næ gennem vinteren og ellers passer den sig selv. Når det bliver varmt i drivhuset skal den vandes regelmæssigt. Jeg har høstet nogle få frugter og den er ca. 3 år gammel. Man skal være opmærksom på, at den blomstrer tidligt forår hvor bierne ikke rigtig er aktive endnu. Derfor går jeg rundt og bestøver den med en pensel selv. Du kan også stille den ud om sommeren i varmt vejr, men jeg lader min blive stående inde i drivhuset. Det er vigtigt, at den ikke kommer ud om foråret, da den er meget sårbar for at blive angrebet af ferskenblæresygdom.
2 kommentarer
Det lyder skønt med egne nektariner.Hvornår springer de ud i drivhuset
De springer ud i Marts måned, helt alene inde i drivhuset.