I år har mit drivhus og mit drivhusliv 10-års jubilæum. Ti år med sødmefyldte tomater, sprøde agurker, hotte chilier, grønne vindruer, hjemmedyrkede hvidløg og duften af basilikum og persille på varme sommerdage. Auberginerne tog mig dog nogle sæsoner at lære at dyrke ordentligt – men det er jo også en del af drivhuslivet.
Man lærer hele tiden lidt mere undervejs.
En af mine veninder har lige fået drivhus, og spørgsmålene er mange. Der kunne skrives en hel bog om livet i et drivhus, for der findes lige så mange måder at have drivhus på, som der findes haver. Her deler jeg mine egne erfaringer, valg og det, der fungerer hos mig
Min drøm om et drivhus var egentlig ret enkel: at kunne gå ud og plukke mine egne grøntsager og krydderurter med masser af smag – og bruge dem samme dag. Derfor er mit drivhus først og fremmest et væksthus. Et grønt rum fyldt med tomater, agurker, chilier, auberginer, vindruer og hvidløg. Det er også her, persillen får lov at stå i fred for rådyr, og hvor jeg hele sommeren kan plukke frisk basilikum direkte til maden.
Drivhus året rundt
Jeg har et princip om, at mit drivhus skal være ryddeligt hele året. Det er ikke et opbevaringssted for alt muligt. Drivhuset skal være smukt at se på – både set fra haven og fra huset – også når det ikke er højsæson for dyrkning.
Maj måned
Maj er måneden, hvor planterne flytter ind når temperaturen er minimum 10 °C. Jeg køber dem, planter dem i jorden og ser drivhuset forandre sig næsten dag for dag. Kort efter begynder arbejdet med at binde dem op, efterhånden som de vokser sig høje og kraftige.
Sommer
Om sommeren er drivhuset tæt af grønne blade og tunge tomatklaser, og temperaturen bliver ofte alt for høj for både Morgan og mig. Her handler dagene mest om at vande, pleje og høste. Men når sensommeren og efteråret kommer, og luften bliver mildere, bliver drivhuset igen et dejligt sted at opholde sig.
Om efteråret lægger jeg forårsløg i krukker og stiller dem til vinterhvile. læs mere her.
Samtidig sætter jeg hvidløgsfed i jorden langs kanterne af drivhuset, og allerede i juli kan jeg høste masser af hvidløg – læs her hvordan.
Efterår og vinter
Fra oktober til marts fungerer drivhuset som overvintringssted for mit oliventræ, rosmarin og til tider også mig selv – når solen stadig kan varme derinde, selvom kulden ligger over haven udenfor.
Når foråret nærmer sig i februar og marts, begynder hyacinter, krokus og narcisser at titte frem i krukkerne. Der er noget helt særligt over de første blomster i drivhuset. På solrige dage bliver der næsten forårsvarmt derinde, mens haven udenfor stadig er brun og vintertræt. Jeg elsker at sidde derude med en kop kaffe og mærke, hvordan foråret stille og roligt er på vej.
April måned
I april, inden dyrkningssæsonen for alvor går i gang, skal drivhuset klargøres. Hele drivhuset bliver spulet rent, og alger fjernes. Jeg bruger altid drivhussæbe, som er skånsom mod de vækster, der allerede er i gang – blandt andet hvidløgene, som ofte er langt fremme på dette tidspunkt.
Da de etårige planter står samme sted år efter år, udskifter jeg også jorden med ny og næringsrig jord, så planterne får den bedste start. Læs med om forårsklargøring her.
Placering af drivhuset
Haven var anlagt længe før, jeg fik drivhus, så placeringen gav næsten sig selv. Det står et sted med meget sol – dog ikke tidligt om morgenen eller sent om aftenen, men det kan jeg ikke ændre på.
Det er vigtigt at tænke placeringen grundigt igennem, inden man bygger drivhus. Man flytter jo ikke bare lige et drivhus året efter.
Jeg vil anbefale at placere drivhuset et sted, hvor det får mest muligt lys og sol i løbet af dagen.
Dyrk direkte i jorden
Jeg har valgt at dyrke de fleste af mine planter direkte i jorden og have fliser som gangareal. Jeg oplever, at planterne får mere smag, når de vokser direkte i jorden – lidt ligesom terroir-begrebet fra vinens verden, hvor jordbund, klima og omgivelser præger smagen.
Planter optager nemlig ikke kun vand og næring, men også karakter fra den jord, de vokser i. Mineraler, mikroorganismer og jordens sammensætning er med til at forme både smag, styrke og vækst, og det synes jeg faktisk kan mærkes i grøntsagerne.
Når planterne står direkte i jorden, udvikler de dybe rødder, som selv finder fugt længere nede. Jeg skal stadig vande, men mindre intensivt, og samtidig mindsker jeg risikoen for skadedyr, fordi der er mindre fugt og damp i drivhuset.
Metoden gør også, at jeg kan udnytte pladsen bedre. Jeg planter blandt andet basilikum under planterne, hvor den trives fint i skyggen fra de store blade.
Placering og dyrkning af planterne
Det allerførste år plantede jeg en vin. Den står modsat døren og dækker nu hele den bagerste side af drivhuset som et grønt bagtæppe. Rødderne står direkte i jorden og kan derfor selv søge vand udenfor drivhuset.
De første år eksperimenterede jeg meget med, hvor planterne stod bedst i forhold til verdenshjørnerne. Efterhånden fandt jeg ud af, at tomaterne trives bedst mod syd, hvor de får mest mulig sol. Agurker og chilier vil også gerne have varme, men ikke helt så meget direkte sol som tomaterne, så de står mod øst og nord.
Auberginer
Det tog mig nogle sæsoner at lære at dyrke auberginer. De første år plantede jeg dem sammen med tomaterne, men de voksede dårligt og gav næsten intet udbytte.
Nu dyrker jeg dem i store krukker med masser af næringsrig jord og placerer dem mod syd. Auberginer skal først have lov til at vokse sig store og kraftige, før de skal bruge energi på at sætte frugter. Derfor kniber jeg de første blomster af.
De får løbende gødning og bindes op, når de bliver store.
Vindruer i drivhuset
Det er hyggeligt at have vindruer i drivhuset. Vinstokken giver både skygge, stemning og søde vindruer i sensommeren.
Jeg har valgt sorten “Himrod”, som er grøn, stenfri og velegnet til drivhusdyrkning i Danmark.
Når man planter en vinstok, skal man tænke flere år frem. Man former den gradvist, og jeg har bygget min op som et espalier langs bagvæggen.
Vin sætter enormt mange skud i vækstsæsonen, så den skal styres og sommerbeskæres, så druerne får lys. Skud uden klaser klipper jeg tilbage til 2-3 blade, mens skud med klaser får lov at beholde 5-6 blade før klasen.
Det tog mig lidt tid at lære at beskære vin rigtigt. Man lærer undervejs.
Om vinteren beskæres vinstokken tilbage, så skuddene kun har få knopper tilbage. Det er også her, man former planten for fremtiden.
Agurker, tomater, chilier og basilikum
Noget af det hyggeligste ved drivhuslivet er, at jeg hvert år skal vælge nye sorter af tomater og chilier. Det er blevet til en tradition hvert forår sammen med resten af familien.
Agurker holder jeg mig dog til de klassiske slangeagurker.
Jeg må indrømme, at jeg springer det over at dyrke tomater og chilier fra frø. I stedet køber jeg gode, sunde og stærke planter, der er dyrket i Danmark.
Ligesom tomater skal agurkernes sideskud knibes af. Jeg lader typisk en eller to udvikle sig videre, så planten får flere stammer og dermed flere agurker.
Chilier er egentlig ret nemme. De skal bare have masser af varme, så de tror, de står i Mexico. Det tager dog tid, før de modner, og jeg høster som regel først i august.
Det gode ved chilier er, at de kan fryses ned, så jeg har chili til hele året.
Hvert år køber jeg 1-2 potter økologisk basilikum, deler dem og planter dem ud under tomat- og agurkeplanterne. Det samme gør jeg med persille om foråret – læs mere her.
Jeg har også valgt at lade en række persille stå i drivhuset hele året, så den kommer igen året efter – helt uden at rådyrene spiser af den.
Generelt om drivhusdyrkning
For mig handler drivhusdyrkning først og fremmest om at give planterne gode vækstbetingelser.
Jeg vander grundigt, men ikke for ofte. Ikke sjatvanding, men færre og dybere vandinger direkte i jorden – aldrig på planterne.
Efter noget tid giver jeg flydende gødning sammen med vandingen.
Jeg forsøger at holde drivhuset tørt, fordi for meget fugt øger risikoen for skadedyr og sygdomme. Jeg oplever faktisk sjældent problemer med skadedyr, og jeg tror, det skyldes en kombination af god hygiejne – altså at fjerne stængler og blade med det samme, hvis de ikke længere er friske eller viser tegn på begyndende svampeangreb, sørge for luft rundt om planterne – samt varm luft og god udluftning. Der kan nemlig blive meget varmt i drivhuset, også for planterne.
Om sommeren står vinduerne ofte åbne hele natten, hvis vejret er varmt og det ikke regner. Jeg sørger også for at planterne ikke får træk.
Gardiner i drivhuset
Skal man have gardiner i drivhuset?
I begyndelsen brugte jeg ganske almindelige hvide lagner som skyggegardiner, når solen blev for stærk. Jeg havde svært ved at finde egentlige drivhusgardiner, som ikke lukkede for meget lys ude.
Jeg bruger stadig lagnerne på meget varme og solrige dage – især tidligt i vækstsæsonen, hvor agurkeplanterne er mest sarte overfor direkte sol. Tomater klarer solen langt bedre. Alt foregår manuelt fra min hånd.
Morgan og de næste 10 år
Morgan synes stadig, det er alt for varmt og lidt kedeligt at være i drivhuset. Der er hverken dufte af ræv, kat, hare eller rådyr.
Jeg har stadig til gode at prøve at så vårsalat om efteråret og udnytte drivhuset endnu mere i ydersæsonen.
Det må være ambitionen for de næste 10 år.