seneste indlæg
Maj måned er en af mine yndlingsmåneder, og jeg ser frem til den hvert år. Det er som om, haven pludselig vågner for alvor. De løvfældende træer og buske springer ud med det lækreste, lysegrønne og helt friske løv, mens de stedsegrønne stille sender nye skud frem.
Æbletræerne, blommetræet og kirsebærtræet står i fuldt flor og lyser op med deres hvide blomster mod alt det grønne – næsten som små skyer, der har lagt sig i haven. Og så er der syrenerne. Duften af dem er for mig indbegrebet af forår. Det er dér, det hele føles rigtigt. Læs med om syrener her.
Alt bliver vakt til live igen – og man kan mærke det, helt ind i kroppen. Vildbedene og stauderne bryder frem af jorden én efter én. Nogle er allerede godt i gang; tulipanerne står ranke, og sidst på måneden begynder valmuerne og Montana-klematis at vise sig.
Rabarberne er som altid tidligt på den og næsten klar til at blive høstet – det er svært ikke lige at gå og holde øje med dem. Læs mere om rabarber her.
Solen har fået styrke nu. Den varmer på en anden måde, og det er noget helt særligt at sætte sig ud i haven og mærke den efter en lang, kold og mørk vinter. Jeg kan godt finde på bare at sidde stille og kigge – følge med i det hele, der folder sig ud.
Der er også liv i luften. Små kvidrende lyde fra buskadset afslører fugleunger i rederne, og fuglesangen følger dagen fra morgen til aften. Haven føles levende på alle måder.
Det er ikke kun mig, der nyder haven i øjeblikket. Morgan vil allerhelst være ude hele dagen. Han finder sin plads på terrassen – ofte på sin kølemåtte, som nærmest fungerer som hans egen lille “swimmingpool”.
Han har sine rutiner. Om morgenen skal haven inspiceres. Hvem har været forbi i løbet af natten? Der bliver snuset grundigt rundt, som om der skal samles spor og historier fra mørket.
Forårsklargøringen ligger bag os nu – det hele blev ordnet i april. Og det kan mærkes. Der er ro på en anden måde. En sen eftermiddag kan jeg sætte mig med et glas kølig hvidvin, læne mig tilbage og bare være i det. Se haven tage form, farverne blive dybere dag for dag og se det hele gro.
Det er egentlig det, maj handler om for mig – at være til stede i det, der sker lige nu.
Vinteren var hård ved mit middelhavskrydderurtebed. Frost og blæst tog desværre nogle af planterne, så der skal plantes nyt – rosmarin og timian skal have en ny chance. Til gengæld står purløgene trofast og blomstrer med deres fine lilla hoveder, som om intet er hændt.
Det er gode dage i haven i maj. Og jeg prøver at huske at nyde dem, mens de er her.
1 kommentar
Meget inspirerende indlæg🌸