Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt
ForårI havenSommerTips

Forspir sommerblomster om foråret

af Hanne Vibeke februar 15, 2023
af Hanne Vibeke februar 15, 2023

Forspir sommerblomster om foråret.

pluk din egne sommerblomster til en buket

I marts og april er det tid til at forspire sommerblomster. Du skal bruge spirebakker – både dem med flere rum, hvor flere spirer kan vokse sammen, og bakker med individuelle celler til én spire pr. rum – samt så- og priklejord, krukkemuld og vermiculite.

Start med at finde ud af, hvilke sommerblomster du gerne vil have i haven. Bestil frøene på nettet eller køb dem i planteskolen. Vær ude i god tid, især hvis du er nybegynder og stadig er i gang med at planlægge din have. Tjek også, om det er etårige eller toårige sommerblomster, du vælger.

Jeg har selv valgt at forspire Frøkenhat (Zinnia), Stolt Kavaler (Cosmos), Ærteblomster, forskellige skærmblomster som Vild Gulerod, Gulerodsblomst og Kongekommen, samt flere slags valmuer (Papaver). Det er første gang, jeg forsøger mig med forspiring af valmuer – normalt sår man dem direkte i jorden.

Så valmuer om foråret
Dyrk egne Cosmos sommerblomster i haven
Frøspiring om foråret

Så frø i spirebakkerne.

Start med at fylde spirebakkerne med godt gennemvædet så- og priklejord. Så frøene ovenpå jorden og dæk dem let med et lag vermiculite. Læg låg eller plast over bakkerne for at holde på fugten – det fungerer som et lille minidrivhus. Sørg for god ventilation og hold jorden fugtig. Vand aldrig ovenfra – spirerne skal have vand nedefra.

Placer bakkerne ved et øst- eller vestvendt vindue ved ca. 20 °C, men ikke i direkte sollys. Du kan også stille dem udenfor i skyggen i dagtimerne – stadig med låg på – for at gøre spirerne mere robuste. Husk at tage dem ind om aftenen.

Når spirerne begynder at komme op, fjerner du låget og holder temperaturen omkring 18°C.

Forspir sommerblomster om foråret
Forspire sommerblomster

Prikle spirerne om.

Efter 1–2 uger, afhængigt af sorten og forhold som lys, varme og vand, skal de prikles om i nye bakker med individuelle celler.

Jeg bruger en gaffel til forsigtigt at løfte hver lille spire op og “plante” dem i ny jord. Jeg laver et lille hul i jorden med en hæklenål og sætter rødderne så langt ned som muligt i cellen. Den nye jord skal også være godt fugtet.

Stil bakkerne udenfor, men stadig i skygge og uden direkte sollys. Husk fortsat at vande nedefra og aldrig ovenfra.

Frøspiring om foråret
Sæt dine frø og spirer ud om dagen i skygge
Frøspirer

Når spirerne er blevet større, er det tid til at prikle dem om igen – denne gang i små potter med krukkemuld, som indeholder masser af næring, så planterne kan fortsætte deres vækst.

Du kan enten bruge plastikpotter eller lave dine egne af avispapir ved hjælp af en potmaker.

Lav dine egne potter til spirerne
Ompriklet spirer i hjemmelavede potter
Ærterblomster på vej

Nu skal de have lov til at vokse sig dejligt store indtil det er varmt nok til at sætte dem ud i jorden. 

Og senere på sommeren har du masser af sommerblomster, som du kan lave til masser masser af buketter.  

Forspir sommerblomster om foråret
0 kommentar 2 FacebookTwitterEmail
seneste indlæg
Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

Andre indlæg der kan have din interesse

Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

Stedsegrønne buske og træer

Læg forårsløg i krukker

Det bugner med Autumn Bliss hindbær

Dyrk velsmagende tomater

Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

Havejobs i april måned

Tidligt blomstrende buske

Vild med hvidløg

Havens skygge

Giv din kommentar Annuller svar

Gem mit navn, email og website i denne browser til næste gang jeg vil kommentere.

Morgan og mig

Morgan og mig

Velkommen til MORGANS HAVE. Mit navn er Hanne Vibeke og Morgan er min hund. I over 20 år har jeg haft have. På denne blog deler jeg ud af mine erfaringer, giver tips og skriver om det, som inspirerer mig inden for planter, blomster, årstidens havesysler, drivhus og meget mere. Alt foregår ikke i min have. Jeg skriver også om alle de skønne haver og steder, jeg besøger i Danmark og udlandet.

Søg efter emne eller indlæg

Populære indlæg

  • Havens skygge

  • Rabarber med låg på

  • Beskæring af buskroser om foråret

  • Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

  • Tidligt blomstrende buske

Kategorier

  • Drivhus
  • I haven
  • Offentlige haver
  • Planter
  • Sæson
    • Efterår
    • Forår
    • Sommer
    • Vinter
  • Tips

Følg os på

Modtag de seneste nyheder

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

maj 2025
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
« feb    

Arkiver

  • februar 2023
  • april 2022
  • februar 2022
  • oktober 2021
  • september 2021
  • juni 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • oktober 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020

Seneste indlæg

  • Forspir sommerblomster om foråret

  • Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

  • Stedsegrønne buske og træer

  • Læg forårsløg i krukker

  • Det bugner med Autumn Bliss hindbær

@2021 - All Right Reserved. Designed and Developed by PenciDesign


Tilbage til toppen
Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt