Stedsegrønne buske og træer.
Hvem ønsker ikke grønne planter hele året rundt i haven? Det gør jeg, og især om vinteren kommer de stedsegrønne buske og træer til deres ret. På denne tid af året, hvor de løvfældende planter står nøgne hen uden grønt løv eller blomsterfarver, er det dejligt med saftige, grønne planter, der giver liv i haven på en råkold februardag.
Der findes mange spændende stedsegrønne buske og træer. De er som regel utroligt nemme at have i haven, og de kræver ikke meget arbejde.
Stedsegrønne buske og træer skal helst beskæres i april–maj eller august–september, dvs. enten før eller efter deres vækstperiode. Jeg beskærer og klipper dog ikke altid mine stedsegrønne planter hvert år – og slet ikke de høje, gamle træer.
Gamle stedsegrønne træer giver karakter til haven.
Stedsegrønne buske og træer supplerer fint de løvfældende planter ved at give et grønt baggrundstæppe. Der er også noget særligt over et stedsegrønt træ, der står solitært i haven ved huset eller terrassen. Det giver karakter til haven, at der står et eller flere gamle træer.
Anvend stedsegrønne buske og træer til afskærmning.
En af de allerbedste fordele ved stedsegrønne planter er, at de kan dække af hele året rundt over for naboer, veje, carporte, indkørsler, biler, skraldespande og andre områder, som man måske ikke ønsker at se fra sin have – eller omvendt at have indkig til haven fra.
Der er ingen hæk rundt om haven. I stedet har jeg mange forskellige planter, både stedsegrønne og løvfældende, som står sammen i et bredt bælte og forskudt fra hinanden rundt om haven. På den måde ser det meget naturligt ud.
For at give haven et afvekslende og mere naturligt look har jeg valgt at have et mix af forskellige stedsegrønne buske og træer. Samtidig har jeg også valgt at have flere af de samme arter for at skabe balance i haven – lidt ligesom at lave en blomsterbuket. Her er et udpluk af de stedsegrønne buske og træer, der er i haven.
Stedsegrønne fyrretræer.
En af mine favoritter er fyrretræer. De har et let og blidt udtryk. Fyrretræer er lystræer, dvs. at de lader lys og sol trænge gennem kronen og giver lys til jordbunden – modsat gran og taks.
Jeg har et gammelt fyrretræ, som står tæt op ad terrassen og huset. Vi har en rododendron nedenunder og lader kaprifolie og vildrose vokse op ad stammen, men ikke op i kronen. Det gamle fyrretræ rammer terrassen ind og giver et naturligt ”loft” med let skygge, der vandrer hen over dele af terrassen.
Vi er også så heldige at have flere skovfyr i haven. De er over 50 år gamle, og det er en gave til haven. De giver haven karakter, og der er ikke noget mere fornøjeligt end at kigge op på kronerne og betragte sollyset filtrere ned gennem nålene – endnu bedre ved solnedgang, når solens sidste varme stråler lyser kronerne op.
Der er også andre, der har fornøjelse af fyrretræerne. Egernet har lavet rede i en af dem og hopper og springer rundt i trækronerne, og ungerne leger op og ned ad stammerne. Det er utroligt, så akrobatiske de er. Der er også noget meditativt ved at høre spætmejsen hakke sit næb mod stammen.
Vores gamle fyrretræer er Skovfyr af den norske variant. Stammerne har en karakteristisk rødbrun farve og er i sig selv flotte at se på.
Tip til at gøre fyrretræer tætte.
Et lille tip.
Hvis man ønsker, at fyrretræerne ikke skal blive alt for store, kan man begrænse væksten og gøre dem mere tætte. Hvert forår får fyrretræer nye skud, som er lysere end resten af grenene. Hvert år den 8. maj kan man klippe halvdelen af længden af de nye skud inklusiv toppen.
Dette tip gælder forholdsvis yngre træer og ikke høje, gamle træer. Har man lige plantet et fyrretræ, vil jeg ikke klippe det de første år, da det skal have lov til at etablere sig. Vil man beskære et gammelt træ, skal man have fat i en arborist.
Plant fyrretræer i fuld sol. Jeg har engang plantet et i halvskygge under nogle høje træer. Det kunne det ikke lide. Det begyndte at miste nålene og så miserabelt ud året efter. Det blev flyttet til et sted med fuld sol det meste af dagen. Det kommer aldrig til at se ud som i begyndelsen, men der kommer fine nye skud, og det ser meget mere levende ud end før. Det er et godt tegn på, at det trives der, hvor det står i dag – og der bliver det resten af sit liv.
Stedsegrønne taks.
Taks tåler skygge og kan klippes og beskæres mere frit end så meget andet. De er ideelle under høje træer på skyggefulde steder og i udkanten af haven. Mange anvender også taks som grønt hegn, hæk eller som ruminddeling i haven.
Vores taks står som solitære planter lidt forskudt fra hinanden, og med tiden vokser de sammen og giver et tæt baggrundstæppe. Jeg klipper dem én gang om året med en god grensaks, da jeg ønsker, at de skal forblive buske og ikke vokse sig til træer. De har mange vækstknopper på grenene, hvilket gør, at de skyder igen efter klipning.
Rododendron er en grøn busk hele året.
Mange forbinder Rododendron med de flotte og farverige blomsterhoveder. Men jeg synes, at rododendronens form, struktur og blade er lige så flotte, og dem kan man jo nyde hele året. Rododendron er en skovplante, og der findes et hav af varianter. Jeg foretrækker de store hybrider og lader dem stå mest muligt under lystræer eller solitært. Rododendron er en surbundsplante og skal altid plantes i spagnumjord.
Stedsegrønne kirsebærlaurbær.
Bladene på Kirsebærlaurbær minder meget om bladene på rododendron. Formen er dog mere slank og høj, mens rododendronen vokser lige så meget i bredden som i højden. Kirsebærlaurbær får ikke farverige blomster som rododendronen, men de har saftige, grønne og blanke blade.
Mine laurbærkirsebærbuske er ikke så gamle, så dem har jeg ikke beskåret endnu. Når jeg gør, bliver det med en grensaks, hvor hver gren klippes enkeltvis. Jeg vil aldrig anvende en hækkeklipper.
Stedsegrønne thujaer og cypresser.
Thuja Brabant og Cypres Ivonne minder meget om hinanden i formen. De har en flad top og en let pjusket vækst, som jeg godt kan lide. Farven er en del lysere grøn end fx taks, som er mere mørk flaskegrøn.
Jeg har fundet en flot cypres, Chamaecyparis ‘Ivonne’, som har et farvespil med meget lyse spidser over mod gul/lime, og det giver et livligt præg. Den står lidt for sig selv ved indkørslen og er god til at skærme af for bilerne.
Thuja Smaragd er en velkendt busk på planteskoler ligesom Brabant. Smaragd er mere pyramideformet og stram i sit udtryk, og løvet er også tættere. Den står flot i et hjørne. Mine smaragder står i mere sol end Brabant, som tåler mere skygge.
Ved beskæring, klipning eller trimning af thuja og cypres er det meget vigtigt kun at klippe i det grønne løv. Der sidder kun vækstknopper i det friske, grønne løv, så man må ikke klippe i det døde.
Slutteligt kan man også pifte haven op på denne tid med påskeklokker, som er en stedsegrøn staude. Den har grønne blade hele året og blomstrer nu og frem til foråret. Dem har jeg skrevet om tidligere. Læs mere her
Som rosinen i pølseenden kan træer jo også betragtes i fuldmåne.
