Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt
ForårPlanterSæsonSommer

Krydderurtebed med middelhavsurter

juli 1, 2026
DrivhusEfterårForårPlanterSæsonSommerVinter

Drivhusliv

maj 22, 2026
ForårI haven

Haven i maj

maj 5, 2026
ForårPlanterSommer

Dahlia i haven – skærehavens dronning

marts 5, 2026
ForårI havenSommerTips

Forspir sommerblomster om foråret

februar 15, 2023
I havenPlanterSommer

Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

april 4, 2022
Havens skygge
EfterårForårI havenPlanterSommer

Havens skygge

af Hanne Vibeke august 22, 2020
skrevet af Hanne Vibeke

Morgan og jeg elsker havens skyggefulde steder.

Havens skygge rummer masser af muligheder for frodige skyggebede med skyggetålende buske, stauder og bunddække. Morgan har en god og tæt pels, og selvom han elsker at slikke sol, bliver det hurtigt for varmt for ham at blive liggende. Jeg har det ligesom Morgan. Vi vælger at opholde os på de mere skyggefulde steder i haven på varme sommerdage, når solen står højest.

havens skygge og skyggefulde steder i haven
Morgan og jeg elsker de skyggefulde steder

Når sommeren har været varm med masser af sol, og græsset har fået et mere vissent udtryk, står skyggebedet frodigt i haven. Består det af stedsegrønne og skyggetålende planter, er det flot og grønt hele året. Der vokser masser af smukke planter, buske og træer i skygge og halvskygge. Forudsætningen er som regel, at der stadig er lys nok til, at fotosyntesen kan finde sted.

Skyggetålende buske til havens skygge.

rhododendron er en skyggetålende busk
Rhododendron er en skyggetålende busk

En af de mest udbredte skyggetålende buske i danske haver er rhododendron. Som det ses ovenfor, kan de blive rigtig store og imponerende. Denne er fra en engelsk have og består af flere planter. Den er meget gammel, og det er ikke så tit, man kan sidde og kigge op under en rhododendron.

Nedenfor ses min egen ‘Cunningham’s White’ i forgrunden. Det er en af de tidligt blomstrende sorter, som står i skygge og halvskygge og har et væld af hvide blomsterhoveder.

gode planterrhododendron til havens skygge
Et frodigt skyggebed med Rhododendron 'Cunningham's White'

Hortensia

I august blomstrer hortensiaerne og lyser op med et væld af store blomsterklaser, mens de stedsegrønne buske danner et baggrundstæppe i havens grønne rum. Der er masser af sorter at vælge imellem.

Mine to yndlingshortensiaer er ‘Paniculata Limelight’ med dens limegrønne-hvide, kegleformede blomsterhoveder og ‘Annabelle’ med de store hvide blomsterhoveder. De får flotte høstfarver og kan klippes af og stå i vasen som tørrede blomster. Man skal dog ikke klippe dem alle af, da planten skal have knopper tilbage for at kunne blomstre næste år.

hortensia til et frodigt skyggebed
Hortensia - Hydrangea paniculata 'Limelight'
hortensia til havens skygge
Hortensia - Hydrangea 'Annabelle'
skyggetålende planter
Annabelle i vase

Skyggetålende staude til et frodigt skyggebed.

Stjerneskærm

En skyggetålende staude, som blomstrer allerede i juni og hen over sommeren, er stjerneskærm. De fås i flere farver – fra hvid og sart rosa til mørkere violetrød. Den trives både i sol og halvskygge. Mine står i krukker i halvskygge på terrassen.

Stjerneskærm er en skyggetålende staude
Skyggetålende stjerneskærm
Skyggetålende staude stjerneskærm
Stauden stjerneskærm

Bregner

Bregner ses typisk i skoven, hvor deres naturlige placering er under andre træer. De er flotte, når de står ranke med deres udfoldede grønne blade fra forår til efterår, hvor de får smukke løvfarver.

Der findes også en stedsegrøn bregne, som hedder englesød. Jeg har et bed fyldt med kongebregner, hvor de får skygge fra syrenbuskene. De breder sig lystigt og er derfor gode, hvis man vil have et areal dækket. Omvendt skal man være varsom med dem, hvis de ikke skal fylde hele bedet. Mine bregner er afgrænset af græs. Bregner er derfor også velegnede som bunddække.

et frodigt skyggebed bestånde af bregner
Et frodigt skyggebed bestående af bregner

Skyggetålende bunddække til havens skygge.

Vinca

Da jeg i sin tid overtog haven, var der masser af vinca som bunddække. Dem er jeg meget glad for, da de giver et grønt tæppe i haven hele året rundt. De er tørketålende og tåler fuld skygge. Mens de fleste planter er i vinterdvale, blomstrer vinca med små, yndige blålilla blomster allerede i april.

Stauden løvefod er også et flot bunddække, som bliver ca. 30–45 cm høj og tåler halvskygge. Læs mere om den her.

Vinca er en skyggetålende plante og bunddække
Vinca er en skyggetålende plante

Et frodigt bed med skyggetålende løgplanter.

Allium, prydløg, klarer sig også fint i skygge. Som det ses nedenfor i Sofiero Haven, står der et hav af dem i hvid og lilla, afgrænset af buksbomhæk under store, gamle træer. De blomstrer fra cirka maj til juli. Løgene skal lægges i jorden i september eller oktober.

Et frodigt skyggebed og skyggefulde steder
Et frodigt skyggebed

Bliver det alt for varmt i haven, er der ikke noget bedre end at ligge i skyggen ved havet.

Morgan fortrækker skygge
august 22, 2020
1 FacebookPinterestLinkedinEmail
  • 1
  • …
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • …
  • 26

Morgan og mig

Morgan og mig

Velkommen til MORGANS HAVE. Mit navn er Hanne Vibeke og Morgan er min hund. I over 20 år har jeg haft have. På denne blog deler jeg ud af mine erfaringer, giver tips og skriver om det, som inspirerer mig inden for planter, blomster, årstidens havesysler, drivhus og meget mere. Alt foregår ikke i min have. Jeg skriver også om alle de skønne haver og steder, jeg besøger i Danmark og udlandet.

Søg efter emne eller indlæg

Populære indlæg

  • Havens skygge

  • Beskæring af buskroser om foråret

  • Rabarber med låg på

  • Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

  • Skønne syrener

Kategorier

  • Drivhus
  • I haven
  • Offentlige haver
  • Planter
  • Sæson
    • Efterår
    • Forår
    • Sommer
    • Vinter
  • Tips

Følg os på

Modtag de seneste nyheder

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

august 2026
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
« jul    

Arkiver

  • juli 2026
  • maj 2026
  • marts 2026
  • februar 2023
  • april 2022
  • februar 2022
  • oktober 2021
  • september 2021
  • juni 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • oktober 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020

Seneste indlæg

  • Krydderurtebed med middelhavsurter

  • Drivhusliv

  • Haven i maj

  • Dahlia i haven – skærehavens dronning

  • Forspir sommerblomster om foråret

@2021 - All Right Reserved. Designed and Developed by PenciDesign


Tilbage til toppen
Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt