Stedsegrønne buske og træer.
Hvem ønsker ikke grønne planter hele året rundt i haven? Det gør jeg, og især om vinteren kommer de stedsegrønne buske og træer til sin ret. På denne tid af året hvor de løvfældende planter står nøgne hen uden grønt løv eller blomsterfarver, så er det dejligt med saftige grønne planter, der giver liv i haven på en råkold februardag. Der findes mange spændende stedsegrønne buske og træer. De er som regel utroligt nemme at have i haven, og de kræver ikke meget arbejde.
Stedsegrønne buske og træer skal helst beskæres i april-maj måned eller august-september dvs. enten før eller efter deres vækstperiode. Jeg beskærer og klipper dog ikke altid mine stedsegrønne planter hvert år og slet ikke de høje gamle træer.
Gamle stedsegrønne træer giver karakter til haven.
Stedsegrønne buske og træer supplerer fint de løvfældende planter ved at give et grønt baggrundstæppe. Der er også noget særligt over et stedsegrønt træ, der står solitært i haven, ved huset eller terrassen. Det giver karakter til haven, at der står et eller flere gamle træer i haven.
Anvend stedsegrønne buske og træer til afskærmning.
En af de allerbedste fordele ved stedsegrønne planter er, at de kan dække af hele året rundt overfor naboer, veje, carporte, indkørsler, biler, skraldespande og andre områder, som man måske ikke ønsker at se fra sin have eller omvendt at have kig ind i haven fra.
Der er ingen hæk rundt om haven, men derimod har jeg mange forskellige planter, stedsegrønne og løvfældende, der står sammen i et bredt bælte og forskudt fra hinanden rundt om haven. På den måde ser det meget naturligt ud.
For at give haven et afvekslende og mere naturligt look, har jeg valgt at have et mix af forskellige stedsegrønne buske og træer. Samtidig har jeg også valgt at have flere af de samme arter for at skabe balance i haven, lidt ligesom at lave en blomsterbuket. Her er et udpluk af de stedsegrønne buske og træer, der er i haven.
Stedsegrønne fyrretræer.
En af mine favoritter er fyrretræer. De har et let og blidt udtryk. Fyrretræer er lystræer, dvs. at de lader lys og sol trænge gennem deres krone og give lys til jordbunden modsat gran og taks. Jeg har et gammelt fyrretræ, som står tæt op ad terrassen og huset. Vi har en rododendron nedenunder og lader kaprifolie og vildrose vokse op ad stammen, men ikke op i kronen. Det gamle fyrretræ rammer terrassen ind og giver et naturligt ”loft” med let skygge, der vandrer henover dele af terrassen.
Vi er så heldige også at have flere skovfyr i haven. De er over 50 år gamle og det er en gave til haven. De giver haven karakter, og der er ikke noget mere fornøjeligt end at kigge op på kronerne og betragte sollyset filtrere ned gennem nålene og endnu bedre ved solnedgang, når solens sidste varme stråler lyser kronerne op. Der er også andre, der har fornøjelse af fyrretræerne.
Egernet har lavet rede i en af dem og den hopper og springer rundt i trækronerne og ungerne leger rundt og op og ned ad stammerne. Det er utroligt, så akrobatisk de er. Der er også noget meditativt at høre Spætmejsen hakke sit næb mod stammen.
Mine gamle fyrretræer er skovfyr af den norske variant. Stammerne har en karakteristisk rødbrun farve og er i sig selv flotte at se på.
Tip til at gøre fyrretræer tætte.
Et lille tip: Hvis man ønsker at ens fyrretræer ikke skal blive alt for store, kan man begrænse væksten, og gøre dem mere tætte. Hvert forår får fyrretræer nye skud, som er lysere end resten af grenene. Hvert år den 8. maj kan man klippe 1/2 af længden af de nye skud inklusiv toppen.
Dette tip er til forholdsvis yngre træer og ikke til høje gamle træer. Har man lige plantet et fyrretræ så vil jeg ikke klippe dem de første år, da de skal have lov til at etablere sig. Vil man beskære et gammelt træ skal man have fat i en aborist.
Plant fyrretræer i fuld sol. Jeg har engang plantet et i halvskygge og under nogle høje træer. Det kunne den ikke lide. Den begyndte at miste nålene og så miserabel ud et år efter jeg havde plantet den. Den blev flyttet til et sted med fuld sol meget af dagen. Den kommer aldrig til at se ud som i begyndelsen, men der kommer fine nye skud og den ser meget mere levende ud end før. Det er et godt tegn på, at den trives der hvor den står i dag. Og der bliver den resten af dens liv.
Stedsegrønne taks.
Taks tåler skygge og dem kan man klippe og beskære mere frit end så meget andet. De er ideelle at have under høje træer på skyggefulde steder og i udkanten af haven. En del anvender også taks som et grønt hegn, hæk eller som ruminddeling i haven. Mine taks står som solitær plante lidt forskudt af hinanden og med tiden vokser de sammen og giver et tæt baggrundstæppe. Jeg klipper dem en gang om året, som en busk og med en god grensaks, da jeg ønsker at de skal forblive en busk og ikke vokse sig til et træ. De har en masse vækstknopper på deres grene, hvilket gør, at de vokser ud igen, når de bliver klippet.
Rododendron er en grøn busk hele året.
Mange forbinder rododendron med alle de flotte og farverige blomsterhoveder. Men jeg synes, at rododendronens form, struktur og blade er ligeså flotte, og dem kan man jo nyde hele året. Rododendronen er en skovplante, og der findes et hav af varianter. Jeg foretrækker de store hybrider og lader dem stå mest muligt under lystræer og solitært. Rododendron er en surbundsplante og skal altid plantes i spagnum jord.
Stedsegrønne kirsebærlaurbær.
Bladene på kirsebærlaurbær minder meget om bladene på rododendron. Formen på kirsebærlaurbær er dog mere slank og høj end rododendronen, som vokser lige så meget i bredden som i højden. Kirsebærlaurbær får dog ikke farverige blomster som rododendronen. Men de har saftige grønne og blanke blade. Mine laurbærkirsebær buske er ikke så gamle så dem har jeg ikke beskåret endnu. Men når jeg gør, så bliver det med en grensaks og hver en gren bliver klippet selvstændigt. Jeg vil aldrig anvende en hækkeklipper.
Stedsegrønne thuja og cypres.
Thuja Brabant og cypres I- Ivonne minder meget om hinanden når det komme til form. De har en flad top og pjusket form. Det kan jeg meget godt lide. Farven på de to er begge en del lysere grøn end f.eks. taks. som er mere mørk flaskegrøn. Jeg har fundet en flot cypres Chamaecyparis I. Ivonne, som ses på ovenstående billede. Den har et farvespil med meget lyse spidser over mod farven gul/lime og det giver et livligt præg. Den står lidt for sig selv og ved indkørslen. God til at skærme af over for bilerne og den får lov til at vise sin spraglede dragt frem, til dem, der entrer haven.
Thuja Smaragd er en velkendt busk på planteskoler ligesom Brabant. Smaragden er mere pyramideformet og rigtigt flot og stramt i sit udtryk og løvet er også mere tæt. Den står sig flot i et hjørne. Mine smaragder står i mere sol end thuja Brabant. Den sidstnævnte tåler mere skygge.
Ved beskæring/klip/trimning af thuja og cypres er det meget vigtigt kun at klippe i det grønne løv. Der sidder kun vækstknopper i det friske grønne løv, så derfor må man ikke klippe i det døde løv.
Slutteligt kan man jo også pifte haven op på denne tid med påskeklokker, som er en stedsegrøn staude. Den har grønne blade hele året og blomstrer nu og frem til foråret. Dem har jeg skrevet om tidligere. Læs mere her
Som rosinen i pølseenden, så kan træer jo også betragtes i fuldmåne.
2 kommentarer
Enig: Stedsegrønne er et must i haven. Dit store, gamle fyrretræ er vel nok flot
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth, tusind tak for din kommentar. Vi værdsætter virkelig de stedsegrønne planter i haven både de gamle, høje, middelstore og mindre buske og træer. Især dejligt på denne tid af året at have noget grønt at se på udover græsset.