Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt
EfterårForårI havenPlanter

Læg forårsløg i krukker

af Hanne Vibeke oktober 19, 2021
af Hanne Vibeke oktober 19, 2021

Læg forårsløg i krukker.

Læg forårsløg i krukker

Det er blevet efterår. Bladene på træer og buske viser smukt deres orange, gule og røde efterårsfarver frem, og langsomt falder de en efter en ned på jorden. Det er tid til at lægge forårsløg i krukker.

Planteskolerne bugner af løg på nuværende tidspunkt, og der er masser af forskellige forårsløg, du kan lægge i krukkerne om efteråret.

Det er også nu, du skal lægge hvidløg i jorden. Det kan du læse mere om i mit indlæg her.  

Dyrk hvidløg

Sådan lægger jeg forårsløg i krukker.

De forårsløg, jeg vil lægge i krukkerne i år, er tulipaner, narcisser, hyacinter, galanthus, krokus og perlehyacinter.

Forårsløg i krukker

Der er en tommelfingerregel om, at løg skal plantes i en dybde svarende til tre gange deres højde. Tulipanløg skal derfor plantes ca. 15–20 cm dybt i krukken, narcisser ca. 10–15 cm, og de mindre løg som krokus, perlehyacinter og galanthus ca. 5 cm.

Husk først at lægge nogle potteskår eller lecakugler i bunden af krukken, så vandet kan dræne væk. Læg et lag krukkemuld oven på lecakuglerne, inden første lag løg placeres. Når løgene lægges, skal spidsen vende opad.

Krokus i krukke

Når alle løg er lagt i krukkerne, giver jeg dem en god gennemvanding og sætter dem ind i drivhuset. Der står de og passer sig selv indtil februar. Jeg vander ikke krukkerne, mens de er i drivhuset. Når de første spirer kan ses, begynder jeg at vande meget forsigtigt. For alt i verden må krukkerne ikke få for meget vand i begyndelsen.

Lav en løglasagne.

Løglasagne i krukke

En løglasagne går ud på at lægge løg i etager alt efter hvor høje planterne bliver og hvornår de springer ud. Tulipaner ligger typisk nederst, dernæst narcisser og hyacinter og øverst perlehyacinter og krokus.

Jeg har valgt tulipanen Queen of Night til en af krukkerne. Farven er nærmest sort som natten, og jeg synes, den er rigtig flot. Formen er klassisk tulipanform – det må jeg jo se, når den kommer frem i april.

I en anden krukke har jeg valgt tulipanen Spring Green, som er hvid med grønne striber. Derudover har jeg valgt tulipanen White Lizard, som er hvid med rosa toner og har en mere fyldig og flot form. Den blomstrer først i maj.

Tulipan forårsløg
Spring Green tulipaner om foråret
Spring Green-tulipaner
Tulipan forårsløg i krukke
Tulipan forårsløg i krukke
Hyacinth løg blomster til foråret
Hvid hyacint Carnegie

Næste lag består af den hvide hyacint Carnegie. I en anden krukke har jeg valgt Ice King-narcisser, som er hvide med en kruset midte af gule kronblade. Hvert lag holder jeg i én farve og én sort – jeg blander dem ikke. Hyacinter og narcisser er plantet ca. 12–15 cm dybt, og mellem dem og tulipanerne er der et godt lag krukkemuld.

Narcisser i blomst
Ice King-narcisser
Forårsløg i krukker
Hvid galathus

Øverst har jeg plantet de små forårsløg: lilla krokus, hvide galanthus og hvide perlehyacinter, Muscari Siberian Tiger, i en dybde af ca. 5 cm. De bør komme frem i marts og er de første, der blomstrer. Herefter kommer narcisserne og hyacinterne, og til sidst tulipanerne.

Hvide perlehyacinther Muscari Siberian Tiger
Forårsløg, krokus i krukke
Galanthus

Når man ikke at lægge løg i sine krukker om efteråret, må man vente til sen vinter eller tidligt forår og købe planterne på planteskolen. Det er dog både sjovere og billigere selv at designe sine krukker med forårsløg og følge spirerne og blomsterne, når de folder sig ud. En skøn efterårsaktivitet i haven.

Morgan er med ude i haven – indtil han til sidst går indenfor og tager en middagslur i stuen.

Morgan tager en lur
0 kommentar 0 FacebookTwitterEmail
seneste indlæg
Det bugner med Autumn Bliss hindbær
næste indlæg
Stedsegrønne buske og træer

Andre indlæg der kan have din interesse

Haven i maj

Dahlia i haven – skærehavens dronning

Forspir sommerblomster om foråret

Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

Stedsegrønne buske og træer

Det bugner med Autumn Bliss hindbær

Dyrk velsmagende tomater

Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

Havejobs i april måned

Tidligt blomstrende buske

Giv din kommentar Annuller svar

Gem mit navn, email og website i denne browser til næste gang jeg vil kommentere.

Morgan og mig

Morgan og mig

Velkommen til MORGANS HAVE. Mit navn er Hanne Vibeke og Morgan er min hund. I over 20 år har jeg haft have. På denne blog deler jeg ud af mine erfaringer, giver tips og skriver om det, som inspirerer mig inden for planter, blomster, årstidens havesysler, drivhus og meget mere. Alt foregår ikke i min have. Jeg skriver også om alle de skønne haver og steder, jeg besøger i Danmark og udlandet.

Søg efter emne eller indlæg

Populære indlæg

  • Havens skygge

  • Rabarber med låg på

  • Beskæring af buskroser om foråret

  • Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

  • Tidligt blomstrende buske

Kategorier

  • Drivhus
  • I haven
  • Offentlige haver
  • Planter
  • Sæson
    • Efterår
    • Forår
    • Sommer
    • Vinter
  • Tips

Følg os på

Modtag de seneste nyheder

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

maj 2026
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
« mar    

Arkiver

  • maj 2026
  • marts 2026
  • februar 2023
  • april 2022
  • februar 2022
  • oktober 2021
  • september 2021
  • juni 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • oktober 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020

Seneste indlæg

  • Haven i maj

  • Dahlia i haven – skærehavens dronning

  • Forspir sommerblomster om foråret

  • Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

  • Stedsegrønne buske og træer

@2021 - All Right Reserved. Designed and Developed by PenciDesign


Tilbage til toppen
Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt