Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt
DrivhusForårI havenTips

Havejobs i april måned

af Hanne Vibeke april 14, 2021
af Hanne Vibeke april 14, 2021

Aktiviteter i haven i april.

Morgans apriljobs i haven
En af Morgans havejobs i april

Efter en lang vinter kan jeg ikke vente med at komme i gang i haven igen. Der er masser af aktivitet i april for mig, Morgan og dyrelivet. Morgan vil hele tiden ud, da der er masser af gode lugte, og han bliver også lidt forårskåd. Fuglene har været i gang længe med at bygge reder. Egernet hopper og springer rundt og har bygget sig en rede i et af mine fyrretræer. Netop derfor fælder eller rydder jeg aldrig buske om foråret, men gør det i havens og dyrenes hvileperiode sent om efteråret eller om vinteren.

havejobs i april

Hvert år siger jeg til mig selv, at i år skal jeg være foran. Hele vinteren har jeg planlagt og skrevet alle de ting ned, jeg gerne vil have lavet. Hvert år bliver noget indfriet, og noget må vente til næste år. Sådan er det at have en have.

Man skal lære, at ting tager tid, nyde at mirabellen blomstrer og ikke stresse over, at man ikke altid når det, man har planlagt gennem vinterens mørke måneder.

Havejobs i april er at fjerne smågrene, blade og afklip.

Jeg river nedfaldne smågrene, blade og diverse afklip sammen om foråret på græsplænen og laver en lille bunke af det i hjørnet af haven til sommerfugle og insekter. Blade og små pinde, som falder ned om efteråret, lader jeg ligge hele vinteren og samler dem først sammen til en bunke om foråret. På den måde kan fuglene bruge det som redemateriale, gemme sig, søge læ eller finde insekter nedenunder.

I det hele taget klipper og beskærer jeg ikke så meget om foråret, men gør det primært om efteråret. Syren, solbær, stenfrugttræer og forsythia klipper eller udtynder jeg dog efter blomstring. Visne hortensiablomster lader jeg sidde vinteren over og klipper dem, så snart der begynder at komme blade på om foråret — ellers kommer der ikke blomster på dem.

Nedenfor beskriver jeg nogle af de hyggelige havejobs, jeg ellers laver i april i samklang med fuglenes kvidren og Morgan på terrassen.

Græsset.

havejobs i april
Lad græsset gro og omdan noget til vilde blomster

April og august er de bedste måneder at så græs i. Jeg efterser græsplænen og sår græsfrø sammen med lidt smågrus eller havesand på de bare pletter. Græsset bliver først klippet, når det er begyndt at vokse, og det er blevet lidt varmere. Det afhænger naturligvis af vejret. Første gang bliver græsset altid klippet lidt højere, cirka 5–6 cm, og herefter begynder jeg at klippe det lavere.

Hvert år laver jeg former, hvor græsset får lov til at vokse højere hen over sommeren og lader det krible og krable. Jeg synes, at haven på den måde fremstår større og mere naturlig. Læs mere her.

Morgans havejob i april
En af Morgans havejobs i april, forår, sommer og efterår

Vilde blomster.

havejobs i april omdan græs til vilde blomster
Fjern græstørv og så vilde blomster efterår og forår

Et af mine projekter, som jeg først fik realiseret i efteråret sidste år, er at omdanne noget af græsset til et område med vilde blomster. I efteråret fjernede jeg græstørv på et mindre areal og tilførte jorden vasket sand (sand uden salt) og lidt grus. Stedet har fuld sol næsten hele dagen.

Så frø efterår og forår

Herefter har jeg sået vilde blomsterfrø, som jeg har sanket i området. Det er blandt andet vild gulerod, som jeg er helt vild med. Derudover har jeg suppleret med nogle købte frø, som skal sås om efteråret.

Jeg har sået dem ved at rive jorden løs, drysse frøene ud sammen med lidt jord og grus og stampe dem let i jorden bagefter med riven. De frø, jeg såede om efteråret, er kuldekimfrø. Det betyder, at de skal sås om efteråret og igennem en kuldeperiode, før de spirer. Nu må jeg se, om der kommer noget op.

Resten af arealet sår jeg nu i april, eller så snart jorden er varm nok, på samme måde som i efteråret. Det vigtige er, at de købte frø ikke indeholder græsfrø, at de passer til solforholdene, og at de er hjemmehørende i Danmark. Der findes også blomsterfrø til skyggefulde steder.

Det vil blive så skønt, hvis jeg kan plukke en buket vilde blomster sammen med nogle af de andre vækster fra haven, ligesom jeg gjorde sidste år. De vilde blomster er primært til gavn for sommerfugle og insekter. Jeg vender tilbage til emnet her på sitet.

vilde blomster

Nedklipning af efterårshindbærbuske tidligt i april.

Klip efterårshindbær

I haven er der en del hindbærbuske af sorten Autumn Bliss. Dem har jeg haft i årevis. Vi og vores gæster nyder godt af dem hen over sommeren og efteråret. De begynder allerede at give hindbær i juli og fortsætter hen over efteråret.

Beskær efterårshindbær
Uklippede efterårshindbær

Da det er efterårshindbær, skal de klippes og udtyndes allerede i marts eller tidligt i april, afhængigt af vejret.

Jeg lader de nye skud fra sidste år stå, så de kan begynde at give bær allerede i juli. De ældre skud skærer jeg ned til cirka 10 cm over jorden, og de begynder først at give bær til efteråret.

På den måde giver de masser af bær til desserter, morgenmad osv. Morgan spiser dem også i ny og næ, når de bliver håndserveret. Læs mere om efterårshindbær Autumn Bliss her.

Drivhuset og højbedet gøres klar til ny sæson i april.

havejobs i april drivhus og højbed
I maj og juni vil væksterne nyde godt af ny jord, der blev tilført i april

I drivhuset er hvidløgene blevet store og vokser lystigt, indtil de skal høstes engang i juli. Drivhuset skal gøres klart. Jeg renser glassene med en højtryksrenser og en skånsom drivhussæbe, som ikke ødelægger væksterne. Herefter erstatter jeg en tredjedel af jorden med ny, fin C-muldjord. Læs mere her.

På samme måde får højbedet også tilført ny, fin C-muldjord, og der bliver luget rent til at plante og så. Snart bliver det så varmt, at der kan plantes og sås.

I maj kan planter sættes ud i drivhuset
I maj kan planterne sættes ud i drivhuset

Vigtigt havejob er at beskære og gøde buskroser.

Buskroserne skal trimmes og have en omgang gødning, helst lige inden det regner. Jeg går i gang primo april. Læs mere om beskæring af buskroser her.

Vil du have blomstrende buske om sommeren, er buskroser oplagte, læs mere her.

havejobs i april

Terrasserne får en højtryksrens, og havemøblerne kommer ud.

Haven skal også nydes fra terrassen, så min træ- og fliseterrasse bliver vasket med rent vand og en højtryksrenser med børste. Ikke noget med klor eller andre midler. Senere kan der komme lidt græs mellem fliserne, og det fjernes med håndkraft.

Slutteligt — efter en dag i haven — er der ikke noget bedre end at sidde med et glas køligt Chardonnay på terrassen, nu hvor havemøblerne er kommet ud af skuret.

apriljobs spul terrassen
0 kommentar 1 FacebookTwitterEmail
seneste indlæg
Tidligt blomstrende buske
næste indlæg
Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

Andre indlæg der kan have din interesse

Haven i maj

Dahlia i haven – skærehavens dronning

Forspir sommerblomster om foråret

Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

Stedsegrønne buske og træer

Læg forårsløg i krukker

Det bugner med Autumn Bliss hindbær

Dyrk velsmagende tomater

Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

Tidligt blomstrende buske

Giv din kommentar Annuller svar

Gem mit navn, email og website i denne browser til næste gang jeg vil kommentere.

Morgan og mig

Morgan og mig

Velkommen til MORGANS HAVE. Mit navn er Hanne Vibeke og Morgan er min hund. I over 20 år har jeg haft have. På denne blog deler jeg ud af mine erfaringer, giver tips og skriver om det, som inspirerer mig inden for planter, blomster, årstidens havesysler, drivhus og meget mere. Alt foregår ikke i min have. Jeg skriver også om alle de skønne haver og steder, jeg besøger i Danmark og udlandet.

Søg efter emne eller indlæg

Populære indlæg

  • Havens skygge

  • Rabarber med låg på

  • Beskæring af buskroser om foråret

  • Blomster og planter til bier, insekter og sommerfugle.

  • Tidligt blomstrende buske

Kategorier

  • Drivhus
  • I haven
  • Offentlige haver
  • Planter
  • Sæson
    • Efterår
    • Forår
    • Sommer
    • Vinter
  • Tips

Følg os på

Modtag de seneste nyheder

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

maj 2026
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
« mar    

Arkiver

  • maj 2026
  • marts 2026
  • februar 2023
  • april 2022
  • februar 2022
  • oktober 2021
  • september 2021
  • juni 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • oktober 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020

Seneste indlæg

  • Haven i maj

  • Dahlia i haven – skærehavens dronning

  • Forspir sommerblomster om foråret

  • Løvefod er en effektiv og anvendelig staude

  • Stedsegrønne buske og træer

@2021 - All Right Reserved. Designed and Developed by PenciDesign


Tilbage til toppen
Morgans have
  • Forside
  • Planter
  • Billeder
  • Om
  • Kontakt