seneste indlæg
Foråret står på spring. En af mine rutiner, som jeg praktiserer hvert år, er, at jeg altid har en krukke fyldt med hornvioler på terrassen. De giver et festligt bidrag til foråret, mens alle planterne i haven er ved at vågne. Og Morgan – han ligger selvfølgelig ude på terrassen, så snart der er sol, ved siden af krukkerne.
Jeg har en yndlingsvariant. Den hedder Viola Cornuta Germanica. Farven er mørklilla og står i smuk kontrast til den lille gule prik i midten af blomsterhovedet. Blomsterhovedet ligner fløjlsblødt velour, og jeg synes, de ser så flotte ud, når jeg kigger på dem inde fra huset.
De er rimelig nemme at have med at gøre. Jeg køber dem på planteskolen, så snart jeg kan få fat på dem – nogle gange allerede i januar eller februar. De kan godt tåle frost. Bliver det meget hård frost, hvilket det sjældent gør, sætter jeg dem ind i drivhuset. Ellers står de bare og passer sig selv.
De må ikke tørre ud. De skal have vand, især når de står i krukker, hvor der ikke kommer regn. Jeg planter dem tæt i krukken. Nogle gange leger jeg lidt og sætter en enkelt hornviol i en anden farve. Det giver et smukt udtryk og skaber kontrast til det mørke tæppe af lilla hornvioler.
De skal holde til oktober
Jeg har læst, at hornvioler kan klare sig til oktober. Det kræver, at man “deadheader” dem. Det betyder, at man løbende nipper de gamle og visne blomster af. Man kan også med fordel klippe dem ned, når de bliver for høje. Det vil jeg forsøge at gøre i år.
Ligeså har jeg i år sat to planter ud på friland. Nogle finder også deres egen vej ud på græsplænen via fuglene.
Hvad: Staude
Latinsk navn: Viola Cornuta.
Sæson: Blomstrer fra vinter til sommer.
Forhold: Skygge/halvskygge i næringsrig jord.
Andet: 15 cm høje og god til at have i krukke.